Gæstebog

Her kan du læse hvad andre mener om V.I.Pets og meget gerne selv skrive en anmeldelse eller en kommentar.

 

This slideshow requires JavaScript.

”Jeg har haft kat, stort set hele mit liv! Altid været lidt bekymret når jeg rejste på ferie, selvom jeg ved, at katte er seje. Men nu det er vidunderligt at vide, at de uger vi skal slappe af på Kreta, der er Mitzi i trygge, kærlige hænder hos Sonja. Faktisk skal Sonja bare komme ind ad døren, så kommer Mitzi løbende. Jeg ved, at min ferie  i år bliver bedre, fordi jeg ved at Mitzi er ”home safe”!”

Kærligst Lotte Heise


“Vi har haft hjælp med lufte ture til vores schæfer”Jasko”. Sonja har haft ham en til to gange om ugen, her i vinter/forår. Det er nu blevet meget nemmere for os alle at gå tur med ham.”

Knud & Trine, Selling

“Nu er det ingen sag at tage hjemmefra flere dage. Så snart Sonja viser sig, smyger Cille, min kat, sig om hendes ben og hopper op på skødet. Tydeligt de har hygget sig samme, de utallige gange Sonja har passet hende. Samtidig er det også betryggende, at hun holder øje med huset og får det til at se beboet ud.”

Med de største anbefalinger

Birgit Lund Nielsen, Trige


“Loui er et lille energibundt, og samtidig er han ikke så glad for at være alene hjemme. Så både Loui og vi er glade for, at vi har fundet frem til Sonja. Loui bliver luftet 2 gange om ugen. Nogle gange har han Sonja helt for sig selv, og andre dage er han ude og fræse en masse energi af sammen med sine små hundevenner. Når vi tager afsted siger vi, at “i dag kommer Sonja”. Og så hopper han straks op i kurven og ser forventningsfuld ud. Og vi kommer altid hjem til en rolig og tilfreds hund og en fin lille beretning om, hvad dagen har budt på af oplevelser.”

Lisbeth, Peter og Loui, Højbjerg


“Vi kan varmt anbefale Sonja. Hun har passet vores kat Chelsea flere gange , når vi har været afsted på ferie.  Det er utrolig trygt at overlade både kat og hus til Sonja – da Sonja er meget tillidsfuld, åben, smilende og ved en masse om dyr. Vores kat Chelsea er meget forsigtig og ikke glad for fremmede mennesker. Ved første møde med Sonja, var det tydeligt at se, at Sonja mødte Chelsea på dens præmisser og i det tempo, som den var klar til. Og hurtigt blev de gode venner.

Når vi er afsted på ferie, er det trygt, at Sonja sender en SMS, når hun har været på besøg, så man kan sidde derude et sted i verden og vide, at Chelsea har det godt derhjemme. Og når man vender hjem igen, venter der en lille feriedagbog – hvori Sonja hver dag har beskrevet store og små hjertevarme oplevelser med Chelsea. Fantastisk. Udover at få passet vores kat, har Sonja også tilbudt at tømme postkasse og vande blomster – så huset er også i kærlig pleje – og ferien kan nydes. Vi sender de varmeste anbefalinger – Sonja er yderst professionel, har imødekommet alle vores ønsker og behov, og så har hun hjertet på rette sted.” 

Tak for det Sonja – og vi ses snart igen

Johan og Susan, Lystrup


9 kommentarer til “Gæstebog

  1. Sonja har hjulpet os med at aktivere og lufte Lui 2-3 gange om ugen i en svær periode med meget sygdom i vores hjem.
    Det har været en fantastisk hjælp, Lui har haft godt af udfordringerne og er blevet bedre til at gå i snor, det nyder vi godt af nu. Lui er en stor legesyg “bandit” og Sonja har givet os gode brugbare råd så vi alle kan trives.
    Det har været trygt at aflevere nøgle og hund til Sonja , Lui kender lyden af Sonjas bil og så er der glæde.

    Lisbet & Preben Eliassen

  2. Da vi fik vores ni uger gammel Hugo med hjem, valgte vi som første gangs hundeejer at få vejledning og gode råd hos V.I.Pets.
    Sonja har en helt naturlig viden om hunde og deres adfærd. Hun er dygtig, professionel, ærlig og ligefrem.
    Vi fik hjælp til at udvikle os selv som hundeejer og samtidig har vi fået en velafbalanceret, lydig og kærlig hund. Tak for det, Sonja!
    Hugo er i trygge og kærlige hænder, når Sonja skal passe ham. Dagen byder på mange gode og sjove oplevelser sammen med sine hundevenner.
    For os har det været, og er det stadigvæk en god oplevelse at følge Sonja’ s gode råd.

    Sonja er ikke mindre end fantastisk til det hun gør, og vi giver hende og V.I.Pets vores varmeste anbefalinger!

    Juliana & Michael

  3. Vi har fået 2 helt nye hunde efter vi havde Sonja forbi, til vejledning omkring alle de problmer vi havde med vores drenge – tusinde tak og kan kun anbefale V.I.Pets til alle som mangler vejledning og råd, der er Sonja bare mega dygtig! 🙂

  4. Alle i vores familie har en fantastisk ro i maven, når vi er på ferie og ved, at vores to katte er i trygge hænder med Sonja. Og kattene…. de står troligt og venter ved bilen, når Sonja ankommer til fodring og hyggesnak:-) Når vi til sommer skal have en hundehvalp, er det helt sikkert også Sonja, vi kommer til at søge gode råd og vejledning hos. Kan varmt anbefale hende til alle, der søger en professionel, rolig og stabil hjælp til kæledyrene i dagligdagen eller ferien.

    • Tusind tak Kirstine;-) Glæder mig til at jeg snart skal hygge om misserne igen og til at hjælpe jer godt fra start med det nye familiemedlem til sommer -)

  5. Sonja er helt uundværlig, når jeg skal ud at rejse. En kat har det bedst i sine vante omgivelser, og med Sonja som kattepasser, så behøver man ikke at bekymre sig om, hvordan den har det alene hjemme.

    To gange i år har jeg haft glæde af Sonjas hjælp til at pasning af kat. Første gang endda med en 17 år gammel perser med alvorlig slidgigt i ryggen, så han skulle hjælpes på mange måder med selv de helt basale ting. Det var en udfordring, men det klarede Sonja rigtig flot, selvom hun også skulle tage sig af Mus, min 5 år gamle Maine Coon/Perser.

    Med jævnlige SMS-beskeder om, hvordan det gik derhjemme, havde jeg en rolig ferie sydpå. Da jeg kom hjem, var begge katte rolige og tilfredse. Det var tydeligt at mærke, at de havde haft det godt 🙂

    Anden gang var Mus blevet alene, da vi med sorg måtte sige farvel til Xenos måneden før, vi skulle rejse. Mus er meget sky over for fremmede mennesker og gemmer sig for dem, men det lykkedes Sonja at få kontakt til ham. Igen kom jeg hjem til en glad og tilfreds kat, og hver gang har Sonja skrevet en lille dagbog med deres oplevelser, mens jeg har været væk. Jeg kan meget varmt anbefale Sonja 🙂

    Hilsen Mus og Inger 🙂

  6. Min Luna ELSKER, når Sonja kommer for at tage hende med på gåtur! Selv imens Luna led af separationsangst, var hun vild med at tage med Sonja på tur. Sonja er tydeligvis fantastisk med hundene, men også med ejerne – sender billeder, rapporterer om usædvanlige hændelser (fx hoste), lægger mærke til og fortæller om, hvilke hunde der leger specielt godt, er tålmodig og forstående, hvis man er forsinket og holder en løbende orienteret om fx afleveringstidspunkt. Jeg kan i al fald kun anbefale Sonja og VIPets!

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.