Hunden kalder til alarm og gør, for at advare sin flok om at der, efter hundens opfattelse, er mulig fare på færde. Det er absolut ikke for at gerere nogen, men fordi den faktisk er overbevist om, hvad det end er, kan være farlig for flokken. Hunden opfatter ofte at den selv må klare opgaven, og har måske endda for det meste held med at jage det farlige væk (folk der går forbi, cykler, biler m.m. forsvinder jo igen, når den har gøet, = ”job done”)

Råben, antigø-halsbånd, sprøjte med vand o.l. ændrer ikke hundes overbevisning om at der er fare på færde. Vores negative reaktion fortæller blot hunden at vi også er oprørte over det som hunden reagere på.

...det kan løses på en fredelig og positiv måde i stedet ved at få den rette kommunikation på plads.

Hunden kan misforstå ofte dens opgave i livet/flokken, fordi vi mennesker ofte, og ubevidst, giver hunden de forkerte signaler med vores kropssprog. Men ved at bruge de signaler, som hunden instinktivt kender og selv bruger, forstår hvor den hører til i flokken, dermed dens jobbeskrivelse, og så kan udfordringer løses.