Hvis vi bliver nervøse, bange eller hører en ukendt lyd, så søger vi, hvis det er muligt, råd/tryghed hos en som ved hvad det er eller som kan tage stilling til om det er noget vi skal være nervøs for. F.eks som børn, spørger vi og ser hvad de voksne (floklederene i familien) gør. Alt ukendt kan som udgangspunkt være farlig. Det er et rent og skært overlevelsesinstinkt, som vi deler med alle dyr.

I gammel tid, før vi vidste forklaringen på uvejr og torden, ja så var vi også skræmte af det voldsomme vejr, og forklarede den i stedet med at det f.eks var Thor som svingede sin hammer.

Fyrværkeri, støvsuger, biler og andre skræmmende effekter er menneskeskabt. Derfor ved vi hvad det er, det gør vores hunde til gengæld ikke!

Derudover så har hunde jo en meget bedre hørelse end os mennesker, dvs lydene også er meget højere, plus de rystelser og tryk, lyde kan giver, hvilket blot gør det mere skræmmende, samtidig med at være ukendte og potentielt farlige. Derfor er f.eks en torden eller nytårsaften meget frygtindgydende for mange hunde at komme igennem.

Hvis hunden har fået den opfattelse at den er øverst i hierarkiet, ja så er den jo den som sidder med ansvaret og skal tage stilling til det ukendte og skræmmende. Nogle bestemmer sig for at det ikke er farlig, mens andre kan gå helt i panik, fordi den er både bange og samtidig skal beskytte resten af flokken for det ukendte, og igen andre bryder helt ned, ryster, savler og gemmer sig, fordi de simpelthen ikke magter opgaven.

Hunden har ofte fået opfattelse af at de er øverst i hierarkiet, fordi vi mennesker tit, og ubevidst, giver hunden de forkerte signaler med vores kropssprog. Ved at lære de signaler, som hunden instinktivt kender og selv bruger, kan mange udfordringer løses, fordi hunden begynder at spørge os til råds, ganske som børn spørger de voksne.